Ryger NAVIGATOR DMX Controller Manual do Utilizador Página 39

  • Descarregar
  • Adicionar aos meus manuais
  • Imprimir
  • Página
    / 57
  • Índice
  • MARCADORES
  • Avaliado. / 5. Com base em avaliações de clientes
Vista de página 38
MIDI lydkort/moduler
3
9
MIDI lydkort/moduler
Indtil videre har vi kigget på almindelige lydkort (der også kan kaldes Wave kort), og vi har set
lidt på installationen af et integreret kort. Vi vil nu gå videre og beskæftige os med den sidste
gruppe, nemlig MIDI lydkortene. Der findes 2 af slagsen, interne (indstikskort) og eksterne
(lydmoduler). Interne lydkort monteres i et 16 bit slot på motherboardet, ligesom de alm. og de
integrerede.
Eksterne lydmoduler overfører data via serielporten, eller via MIDI- interface, og befinder
sig altså udenfor PCen.
MIDI-kortene er for dig, der vil gøre "noget alvorligt" ved musikken. Lad dig ikke afskrække
af, at du f.eks. ikke har kendskab til noder eller den højere musikteori. Til at begynde med er det
nok, at du har lysten til at høre god musik. På længere sigt skal du dog nok regne med at bruge
nogle timer på at sætte dig ind i at lære at spille på keyboard, idet "musisk" kommunikation med
en PC foregår via et MIDI keyboard. Der findes dog programmer, der ikke kræver forbindelse
med et keyboard for at kunne "spille" musik. Senere i dette afsnit vil vi præsentere dig for et par
stykker af slagsen. Vi skal først lige have et kort tilbageblik på MIDI historien.
For at kunne "tale musik" skal din PC og dit lydkort/modul tale et
fælles sprog. Til dette formål er valgt en international standard ved
navn MIDI (Musical-Instrument-Digital-Interface). Denne standard definerer:"Overførsel af
serielle data mellem to eller flere elektroniske synthesizer enheder", hvilket lyder tørt og ikke
særligt musisk. MIDI blev indført i 1983 af MIDI Manufacturers Association, MMA, en
sammenslutning af fabrikanter af elektroniske instrumenter.
Årsagen til etableringen af MIDI var, at stort set alle fremstillere af keyboards havde udviklet
deres egne sprog og egne normer for, hvordan instrumenterne skulle snakke sammen. Og det
virkede også godt nok, så længe man holdt sig til instrumenter af et bestemt mærke, men hvis
man begyndte at blande f.eks. Roland og Yamaha keyboards, kunne man ikke være sikker på, at
de kunne kommunikere ordentligt med hinanden. MIDI løste dette problem, således at alle
keyboards og lydmoduler kunne snakke med hinanden på en fælles platform. Almindeligvis
opfattes MIDI som værende overførsel af lyde fra et instrument/modul til et andet. Det er dog
ikke tilfældet. Årsagen til denne udbredte misforståelse er, at man ved at forbinde to MIDI
instrumenter eller et instrument og et lydmodul, kan spille på det ene med lydene fra det andet.
Lydene overføres ikke, men det ene instrument fjernbetjener det andet.
Op igennem 80`erne udviklede brugen af MIDI sig med en utrolig hast. Der var dog stadig
børnesygdomme, der skulle ryddes af vejen. Selvom lyden af et kirkeorgel var veldefineret i
MIDI sproget, var selve adresserne, hvor lydmodulet skulle finde lyden, ikke standardiseret.
Dette kunne ofte resultere i besynderligheder, som f.eks. at det føromtalte kirkeorgel fra et
Roland modul på adresse xxxx, kunne lyde som en banjo på et Korg modul, hvis banjoens
adresse hos Korg var sat til xxxx.
Disse og andre omstændigheder førte til, at MMA sammen med bl.a.
Microsoft i 1991/92 lavede et tillæg til MIDI standarden. Dette blev
kaldt General MIDI forkortet til GM. Her var der taget højde for
adresseringsproblematikken, idet der blev lagt faste adresser for 128 instrumenter og
lydeffekter, samt 6 tromme programmer. Så vort kirkeorgel fra sidste afsnit lyder som et
kirkeorgel uanset hvilket lydmodul der leverer lyden.
Vista de página 38
1 2 ... 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 ... 56 57

Comentários a estes Manuais

Sem comentários