
Mere komplekse MIDI programmer
1
Hvis du kigger i øverste række lige under menukommandoerne, kan du se forskelligt farvede
markeringer ud for nogle af instrumentangivelserne. Rødt lys betyder ingen lyd. Blåt lys indi-
kerer at instrumentet spiller, og lilla lys, at der ikke er tilknyttet noget instrument i øjeblikket.
Næste række indeholder mulighed for at skifte instrument (program change), og desuden kan
du indstille volume, panorering, reverb, chorus og bank. Den sidste mulighed i denne række
rummer en interessant nyhed. Når du trykker på M (melody) eller T (thru), kan du indsætte
forskellige berømtheders særlige spillestil, f.eks Erroll Garner`s særegne måde at spille piano
på, eller Joe Pass`s særlige guitarklange.
Hvis du selv vil komponere en melodi, trykker du på
New
, hvorefter den nederste del af
siden blankes af (indskrivningsdelen). Nu kan du så begynde at taste akkorder ind.
Udover de almindeligt kendte akkordtyper som dur, mol, 7`ere osv. kan BB også håndtere
akkorder af mere kompleks natur som f.eks. denne her: c7susb5#9b13. Du kan kopiere og
indsætte sektioner af akkorder, vælge hvor omkvædet skal begynde og slutte, hvor mange vers
og omkvæd der skal være ialt. Vil du også skrive en tekst til din melodi, klikker du på
L
(lyrics)
og skriver teksten ind. Når melodien næste gang afspilles, kommer teksten til at stå i den rude,
hvor der står "untitled song".
Hvis du vil have din melodi ud som en MIDI fil, klikker du bare på .MID knappen. Og det
rigtigt sjove ved BB er, at hvis du har lavet en sang som en country sang, kan du vælge et klik
på STY knappen og få den afspillet som f.eks. reggae eller pop eller noget helt andet. Det kan
der komme noget vældigt spøjst ud af. BB kan også skrive dine melodier ud som noder, hvis du
foretrækker dette. Du kan lave dine egne styles og gemme dem. Du kan også gemme opsætnin-
ger af trommer m.m.. Der kan købes ekstra styles diske. Foreløbig findes der 3 diske.
Man kan have megen fornøjelse af Band in a Box, og så er det unikt på den måde, at der os
bekendt ikke findes et program af samme type. Snakker vi sequencer-programmer m.m. kan de
næsten altid fås i flere forskellige udgaver, udgivet af forskellige producenter, men vi er endnu
ikke stødt på et program af samme type som BB.
Så er vi færdige med MIDI programmerne. Som du kan se på de forgående sider er der
mange forskellige programtyper at vælge imellem og i mange sværhedsgrader. Vi håber, du har
fået et indblik i det store udvalg, både til glade amatører og til de professionelle. Du vil måske
anke over at dit favoritprogram ikke er nævnt, men dels er pladsen trang, og det er sandsynligt,
at vi ikke har kendskab til alle de programmer, der findes. Skulle du kende et rigtigt godt
program som ikke er nævnt, er du velkommen til at skrive til os og fortælle om det. Det er altid
rart at lære noget nyt !
Comentários a estes Manuais